Hus & Have

Sådan kan du friske hjemmet op

Der er meget du kan gøre for at friske hjemmet op, f.eks. inddrage friske blomster i indretningen, skifte gamle, kedelige møbler ud med nye (eller genbrugte) og skabe mere hygge med personlige detaljer og billeder. I denne artikel har vi dog fokus på det, der kan friske dit hjem op mere end noget som helst andet, nemlig maling.

Maling kan gøre underværker for dit hjem. Det kan nemlig i sig selv få dig hjem til at se helt nyt og friskt ud. Det er derfor den oplagte mulighed, hvis du er træt af din indretning og har brug for lidt nyt, men ikke lige har hverken tid eller mulighed for at gå på jagt efter nye møbler, nye indretningsgenstande og lignende. Det kan dog godt være skræmmende at gå i gang med en større maleropgave. Vi har derfor her samlet nogle tips til at hjælpe dig i gang.

Find den rigtige maling

Først og fremmest er det vigtigt at du vælger den rette maling til dit projekt. Der findes mange forskellige typer maling til forskellige overflader, så det er vigtigt, at du vælger den rette maling til hhv. vægge og lofter.

Når du skal vælge vægmaling, bør du gå efter en maling med højere glansniveau end loftsmaling. Det er især fordi vægge er mere udsatte end lofter, hvorfor de gerne skal være lettere at rengøre. Du bør derfor gå efter en vægmaling med glas 5-10.

Når du skal vælge maling til lofter, skal du gå efter en lav glans, gerne glans 2 eller 3 ved stuklofter og glans 5 til almindelige lofter.

Når du skal vælge maling til gulvet, er det vigtigt at den er særligt robust og slidstærk. Du skal derfor ikke vælge en glas, der er under 50. Gulve er særligt udsat for slid og snavs, så det bør også males mindst to gange, gerne tre.

Når du skal vælge maling til paneler (f.eks. vinduesrammer, døre og karme), skal du også op i glans. De skal stå skarpe og mere blanke end væggene, så gå gerne efter en glans mellem 35 og 60.

Forbered rummet

Når du skal i gang med malerarbejdet, så skal rummet selvfølgelig klargøres til det. Du skal have flyttet møbler og dække møbler og gulve til, så de ikke bliver sprøjtet til med maling. Derudover skal al vægophæng og stikdåser også dækkes til, og huller og revner skal fyldes med spartelmasse. Sidst men ikke mindst skal du også dække af med malertape omkring karme, både foroven og forneden, rundt om døre og alle andre steder, hvor der enten slet ikke skal males eller skal males i en anden farve. Jo bedre du dækker af, jo bedre et resultat kan du regne med.

Gå i gang med malerarbejdet

Når rummet er klargjort, kan du gå i gang med rulle og pensel. Det er bedst at begynde med loftet og så arbejde sig ned til vægge og paneler til sidst. Det er en god idé at bruge en pensel til at skære ind omkring kanter og hjørner og en rulle til de større overflader. Malingen skal påføres i et tyndt og jævnt lag. I de fleste tilfælde skal der flere lag til for at få en god dækning. Det handler derfor også om at være tålmodig.

Når du først er færdig med malerarbejdet, så skal det også have tid til at tørre, før du kan sætte møbler på plads og hænge billeder, hylder og lignende op på væggene igen.

Eller få professionel hjælp

Det kan godt være, at vi har fået det til at lyde nemt at gå i gang med malerarbejdet selv, men der er altså en grund til at maler er en uddannelse. Hvis du derfor gerne vil være sikker på et godt og langtidsholdbart resultat, så anbefaler vi, at du får hjælp af en professionel maler, f.eks. denne maler i Kolding. De har mange års erfaring med både små og store maleropgaver og kan sørge for alt fra rådgivning til udførelse, så du ender med et smukt hjem, uanset hvilke farver du vælger.