Økonomi

Gå ikke glip af dine feriepenge

Det er hamrende ærgerligt at gå glip af sine feriepenge, fordi du ikke nåede at bruge hele din ferie af en eller anden grund. Se, hvordan du får fat i dine opsparede feriepenge, så de ikke går tabt.

Hvert år lander tusindvis af ubrugte feriekroner hos Arbejdsmarkeds Feriefond, fordi folk ikke nåede at få dem hævet.

Godt nok går de til et godt formål, for feriefonden står for at distribuere pengene til familier, der står i en situation, hvor de ikke selv har råd til at tage på ferie, men det er jo alligevel lidt ærgerligt, når det jo drejer sig om penge, som du allerede har arbejdet for, men bare ikke har fået.

Og du kan sikkert godt finde noget at bruge de ekstra kroner på selv.

Sådan får du dine feriepenge, selvom du er forhindret i at holde ferie

Det sker jo desværre engang imellem, at du ikke kan komme til at afholde din opsparede ferie.

Du kan selvfølgelig vælge at holde ferien senere, hvis du har mulighed for det, men du kan også vælge at få dine feriepenge udbetalt i stedet.

Hvornår og hvordan det kan lade sig gøre, kan du se her, for der er nogle betingelser, der skal være opfyldt for at det kan lade sig gøre.

Der skal eksempelvis være tale om en reel ferieforhindring.

Det betyder, at det ikke er nok at angive, at der var tale om en meget stor arbejdsmængde.

Så hvad tæller så, som en ferieforhindring?

Det gør:

  • sygdom – hvis det er din egen
  • barselsorlov og orlov i forbindelse med adoption
  • andre typer af orlov i forbindelse med pasning af syge familiemedlemmer
  • arbejde i andre lande, hvor den danske ferielov ikke gælder
  • overgangen fra lønarbejde til at skulle til at have en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende
  • manglen på økonomi, hvis du befinder dig i en tvist med din arbejdsgiver, på grund af manglende feriepenge

Det er dog ikke de eneste feriehindringer, der findes, så det kan godt betale sig at undersøge, om du er omfattet, selvom du står i en anden situation.

Hvornår kan du få din feriepenge udbetalt?

Der skelnes mellem hovedferie og øvrig ferie og hver ferieuge tæller som 5 dage.

Hovedferien skal holdes inden 30. september og omfatter 3 ugers ferie.

Kan du af en eller anden grund i komme til at holde hele eller dele af den, kan du fra 10. september bestille udbetaling af op til 15 dages feriepenge.

Kan du slet ikke komme til at holde hele din ferie inden 30. april, kan du bestille dine resterende feriepenge fra 21. marts og få udbetalt op til 5 uger/25 dage uden at holde ferie.

Du kan læse mere om reglerne for feriepenge og hvordan du får dem udbetalt.