Autohjælp, du skylder dig selv det.

Langt størstedelen af den danske befolkning er forsikrede på den ene eller den anden måde. Hvis der er indbrud i vores hjem, er vi sikre på at forsikringen dækker det meste. Hvis huset brænder ned, kommer vi ikke til at stå uden tøj på kroppen. Og hvis vi er strandede i udlandet, sørger rejseforsikringen for, at vi let og omkostningsfrit kommer hjem igen. På den måde slipper vi for pludselig at stå med en kæmpe regning for at dække alt det, vi har mistet eller klare de mange udgifter, der pludselig vælter ind.

Se også Autohjælper.dk

En logisk forlængelse af alle disse forsikringer er at udvide deres fangarme, så de også inkluderer bilen. Mange er allerede sikrede i tilfælde af, at bilen bliver stjålet eller beskadiget, men det er ikke alle, der har tænkt på, at det også kan være en god ide med autohjælp. Når man er dækket ind i alle andre dele af livet, er der jo ikke nogen grund til at ende i problemer, bare forbi bilen bryder sammen på landevejen, eller man er involveret i et mindre uheld.

Fordelene ved autohjælp

Vi er utroligt afhængige af vores bil, for når vi bevæger os fra punkt A til punkt B, er der ofte tale om store afstande. Det vil sige, at motorstop eller mangel på benzin pludselig kan blive et meget større problem end man umiddelbart regner med. Hvis bilen opgiver ævred 10 meter fra garagen, er det ikke nogen vanskeligheder forbundet med at skubbe den ind til kantstenen og ringe efter en mekaniker. Men hvis den derimod går i stå midt ude i ingenmandsland, begynder problemerne først at melde sig. Det er nemlig dyrt at få en kranvogn til at komme og fragte bilen hen til et værksted i omegnen af, hvor man bor. Og det kan også være både svært og tidskrævende at finde frem til nummeret på nogen, der foretager den slags ydelser. Derudover står man også over for udfordringer med at finde nye former for transport, betale de mange regninger, og hvad der ellers melder sig i kølvandet.

Men alle de problemer kan man spare sig ved at tage de få skridt, det kræver at tegne et abonnement på autohjælp. Proceduren er simpel og kræver ikke mere end, at man har en computer eller en telefon. De største udbydere af autohjælp er FDM, Danske Autohjælp og Falck, og hvis man besøger en af deres respektive hjemmesider, er der en let og hurtig guide til, hvordan man sikrer sig selv og sin bil via autohjælp.